onsdag den 11. november 2009

Nye forsyninger

I dag kom pakken fra Holland. Det er jo altid rart at lukke pakken op og finde glas der er pakket ordentligt ind. Ufedt at modtage knækkede stænger.


Jeg er fuldstændigt faldet for farverne i dette skønne Lauscha-glas. Især den blå og den olivengrønne synes jeg virkelig mangler i Morettis farver. Selv om lauscha er tysk, har jeg ikke fundet ret mange steder i Europa der forhandler det og slet ikke i de farver jeg gerne ville have. Hos www.sansiera.nl havde de alle de fire farver jeg var på udkig efter.



Især den blå her er jeg helt solgt i. Hos Sansiera hedder den "Donker teal". En blå søanemone... ja det bliver vel min egen sag! Jeg elsker den her blå og jeg elsker at lave de her søanemoner. Min logik! Basta!


Den røde transperante fra Lauscha er vildt flot. Den er meget lettere at arbejde med end Morettis trans rød, fordi den ikke er en striker. Den har den farve den har og bliver ikke mørk og underlig i flammen.


Perlen til venstre er cocoa med cobber green stringer, til højre er steel blue med turkis stringer.
Der er vist basis for at lege videre. Mere om mos agate en anden gang.

mandag den 9. november 2009

Perler med storm

For noget tid siden købte jeg en "tutorial" af amerikanske Amy Kinsch; "Taking reduction glass by storm". Amy har en noget anderledes måde at arbejde med sølvglas, f.eks. Double Helix, på.

Jeg har leget lidt med Amy´s teknik.



Der er godt med stormvejr indeni i de store dutter. Rigtige efterårsperler. Sølvindholdet i bundperlen og i dutterne er også det der er med til at give det elfenbensfarvede glas den fine krakelering.

Sjov og anderledes teknik der giver anderledes perler.

Glasting til april

Jeg er så heldig, at jeg har fået plads på kursus med Tysk/franske Claudia Trimbur Pagel, aka Glasting til april. Hun laver super flotte perler med mange meget fine detaljer.



Én af hendes signaturperler er ansigter med flotte øjenmurrini og små næser.



Kurset skal holdes hos Louisa Moeslund i Ebeltoft. Jeg har før været på kursus hos Louisa og hun har det hyggeligste værksted i det fineste halmhus.

Det kan kun blive godt. April... hvor bliver du af, kom nu!

Nyt perle design

Jeg har det sidste stykke tid arbejdet på en ny type søanemone-perle. Indtil videre ser den sådan her ud og jeg er meget tilfreds.

Striben er lavet med elfenbensfarvet glas rullet i bladsølv og trukket til en tynd stringer. Dutterne er lavet i ren elfenben og begge dele er med til at give perlen et organisk look, selv med f.eks. ren sort eller rød bund. Flottest er det dog med sølvholdigt glas som bund; se de to forreste perler på billedet.